Arbejdsopgaver skal give gode oplevelser

Medarbejderen vil fremover designer sine egne arbejdsopgaver, så de giver gode oplevelser til vedkommende. Er du leder, så er du ikke længere hovedarkitekten bag opgaven og dens udførsel. Hvor vi under pandemien talte om at stille spørgsmål til medarbejderen, ser lederen nu ud til at blive den, som medarbejderen stiller spørgsmål til efter behov. Med den rette dialog kan I skabe både de gode oplevelser og resultater.

fda

Mening med arbejdet og arbejdslyst kommer fra medarbejderen selv. Det har vi i langt højere grad end tidligere oplevet og eksperimenteret med under pandemien, og nu går den søgen efter mening og balance i livet videre. Der er stigende krav om langt mere indflydelse og gerne fuldt ansvar for opgaven, og hvordan den udføres i forhold til, at den skal give gode oplevelser undervejs. Og det er medarbejderne, som udfører arbejdet, der ved mest. Derfor er det naturligt, at de er med i designet af opgaven.

fda

Indtil nu har det ofte været lederen, som var arkitekten bag opgaven, hvad der skulle laves, og hvordan det skulle tilrettelægges. Arbejdspladsen, opgaven og lederens behov kom i forgrunden.

fda

Nu er det selv opgaven, som står forrest. Det giver nye roller til både medarbejder og leder. Hvordan skaber vi bedst den dynamik, der giver god mening for den kollega, der har opgaven, og resulterer i en godt løst opgave og fastholdelse af medarbejdere?

fda

Oplevelsen i centrum

Vi har de sidste par år brudt mange rutiner og vaner. Måske først af nød, men hurtigt fik vi set vores opgaver og metoder efter i sømmene for at finde bedre løsninger. Det har givet nye oplevelser af at gå på arbejde, hvor vi har samarbejdet og udført opgaverne på helt nye måder. Der skete mange steder en bottom-up-påvirkning, da de kollegaer, som sad med opgaven, fortalte lederne, hvordan tingene skulle gøres.

fda

Indflydelse på opgaven og den følelse, det vækker i os hver især er kommet i fokus.

fda

Samtidig med at vi har fået et større indvirkning på vores opgaver, så er ønsket om at sikre en god worklife balance også blevet forstærket. Den udvikling ser vi hos de fleste på arbejdsmarkedet, også hos de helt unge, som netop nu begynder i arbejde. En undersøgelse, der har fuldt unge fra foråret 2019 til efterår 2021 viser, at worklife balance gik fra at være fjerde mest vigtige kriterie, når de unge søgte et fuldtidsjob til at være det andet mest vigtige. ’Compensation and benefits’ gik i samme periode fra en femte til en første plads. (Læs hele rapporten her)

fda

Indflydelse på opgaven skal balancere med god tid til både job og fritid samt jobbet skal være godt kompenseret. Det er nogle af de krav, som du som leder skal søge at få til at gå op i en højere enhed i forhold til dit team.

fda

Ledelse på vippebrættet

Om der er blevet flere eller færre modsætninger eller ting, der skal prioriteres under og efter Corona er forskelligt fra den ene leder til den anden. Uanset hvordan det er gået for dig, så har du formentlig oplevet at din lederstil løbende har ændret sig.

fda

At være leder kan være som at stå på det vippebræt, som fysioterapeuten giver dig for at styrke fx leddene. Brættet har det med at falde til én side, for at vippe over på den modsatte side sekundet efter. Dog er der øjeblikke med balance.

fda

Vippebræt

fda

Oversat til hverdagen som leder, så er der nok nogle gange, hvor du fortæller, hvordan medarbejderen skal gøre hvad, til hvilket tidspunkt mv. Under nedlukningen fik vi mere og mere fokus på at stille de rigtige spørgsmål for at lade medarbejderen selv få og tage ansvaret. Her gik opgaven og ansvaret fra at ligge mellem leder og medarbejder til at være medarbejderens, mens lederens rolle blev mere coachende. Lederen havde en aktiv rolle i at spørge og også spørge ind til, hvor denne kunne være en god leder for den selvledende medarbejder.

fda

Vippebrættet tager et vip mere, for i og med at medarbejderne selv begynder at designe, hvordan de vil udføre opgaven. Så påvirker det også din roller. Du bliver mere en mentor, hvor du har viden og erfaring, som dine medarbejdere kan trække på og spørge dig om sparring. Måske giver det mere mening at definere en medarbejders job som et opgavefelt og ikke blot funktion. Samarbejdet bliver stærkere, da medarbejderen har opgaven, og du støtter denne i at gøre sit bedste på den bedste måde.

fda

Der skal masser af dialog til

Ser du et kludetæppe foran dig bestående af forskellige behov, ønsker til måder at arbejde vævet ind og ud af hinanden? Det skal nok gå, men det kan kræve nogle samtaler og koordination at få et helt teams individuelle arbejdsoplevelser til at tilgodese både opgaven, organisationen og den enkelte kollega. Medejerskab, motivation og gode resultater på bundlinjen er nogle af de ting, du vil opleve komme retur.

fda

Begynd med at høre den enkelte medarbejder om, hvad der er på plads, når de har den bedste oplevelse med en opgave? Vær nysgerrig og brug fx nogle af disse spørgsmål herunder til at afklare medarbejderens ønsker og jeres muligheder for at styrke måden i arbejder på hver for sig og sammen.

fda

  • Hvad betyder mest for dig, når du laver en opgave?
  • Beskriv hvordan du gerne vil designe dine opgaver, så de giver dig den bedste arbejdsoplevelse?
  • Hvordan ser du samspillet med resten af teamet/andre afdelinger? (Det kan være kommunikation, samarbejde, koordination mv.)
  • Hvordan kan andre se, når du trives med dit arbejde?
  • Hvordan kan jeg bedst bidrage, stå til rådighed for dig?
  • Hvad er det vigtigt, at vi prioriterer at gøre?

fda

Lyst til mere?

Er du blevet nysgerrig på, hvordan du kan skabe rammerne for de gode oplevelser i samspil med arbejdet, så kan du i fortroligt rum arbejde videre med dine muligheder. Kontakt mig og hør, hvordan det kan foregår for dig.

Du kan også læse mere om, hvordan individuelle coachingsamtaler eller teamcoaching kan være brugbare for jer.

fda

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *