Når integritet og eksistens mødes – at stå i tvivlen uden at løbe fra den

fda

Jeg møder ofte mennesker, som står midt i tvivlen.
Det sted, hvor integritet og eksistentialisme møder hinanden – og hvor det kan føles både uroligt og ensomt at være. Det er her, vi mærker spændingen mellem ønsket om at være tro mod os selv og vores værdier – og behovet for at fungere i relationer, arbejdsliv og sammenhænge, som måske ikke længere føles rigtige.

fda

Mange stiller sig selv spørgsmålet:
Hvorfor bliver jeg i noget, der udefra – og måske også indefra – ikke virker sundt?

fda

Det kan være i en relation, et arbejdsliv, et samarbejde eller en livssituation, hvor noget skurrer. Vi ved det ofte godt. Ikke nødvendigvis klart og tydeligt, men som en stille fornemmelse af, at noget ikke længere er i overensstemmelse med vores autentiske jeg og vores værdier.

fda

Noget af det, jeg ofte oplever presser sig på i disse situationer, er netop vores integritet – og nogle helt grundlæggende eksistentielle vilkår: frihed, ansvar og autenticitet.

fda

Hvad er tvivl – og hvor kommer den fra?

Tvivl er sjældent tilfældig.
Den opstår ofte, når der er en indre uoverensstemmelse mellem det, vi lever, og det, vi dybest set står for.

fda

Integritet handler om at være hel, ærlig og samlet. Om at handle i overensstemmelse med sine værdier og moralske principper – også når det er svært. Der skal være sammenhæng mellem ord og handlinger, mellem det indre kompas og det liv, vi faktisk lever.

fda

Når denne sammenhæng udfordres, melder tvivlen sig.

fda

Her møder integriteten ofte det eksistentielle perspektiv. Eksistentialismen peger på, at mennesket ikke er givet en færdig mening med livet – men selv må skabe den gennem sine valg. Eksistens går forud for essens. Vi bliver dem, vi er, gennem det, vi vælger og gør.

fda

Det indebærer blandt andet:

  • Frihed – vi er grundlæggende frie til at vælge
  • Ansvar – vi bærer ansvaret for disse valg
  • Autenticitet – at leve i overensstemmelse med egne valg

Tvivlen opstår ofte netop her: Når vi mærker friheden eller oplever, at vi burde kunne gribe en anden mulighed  – men tøver over for ansvaret.

fda

Hvad sker der, hvis vi løber fra tvivlen?

Når vi er i tvivl om for eksempel en relation, kan tvivlen langsomt begynde at tære på oplevelsen af mening. Det, der før gav energi, begynder at dræne. Glæden eller arbejdsglæden, engagementet og nærværet forsvinder gradvist.

fda

Tvivl har det med at sprede sig som ringe i vandet.
Den starter måske ét sted, men breder sig ofte til andre områder af livet – relationer, selvværd, trivsel.

fda

Mange forsøger at løbe fra tvivlen. Ved at overhøre den. Rationalisere den væk. Give andre skylden. Eller håbe, at den går over af sig selv.

fda

Men tvivl, der ikke bliver mødt, forsvinder sjældent.
Den flytter bare med – og vokser.

fda

At møde tvivlen – frem for at flygte fra den

For de fleste af os er det svært konsekvent at leve i overensstemmelse med vores frihed og ansvar. Det er lettere at tilpasse sig, udskyde eller lægge ansvaret uden for os selv.

fda

En måde at begynde at møde tvivlen på er ved at vende blikket indad og stille sig selv nogle ærlige spørgsmål:

  • Hvad er det konkret, jeg er i tvivl om – og hvad rører det ved i mig?
  • Hvilke værdier oplever jeg, at jeg kompromitterer i denne situation? Og hvor handlede jeg efter mine værdier?
  • Hvad ville et mere autentisk valg se ud for mig?

At reflektere er ikke en hurtig løsning. Men det er en måde at skabe struktur, klarhed og indre orden på. En måde at tage sin tvivl alvorligt – uden at lade den styre i det skjulte.

fda

Tvivl kan være ubehagelig, men den er ofte også et signal. Et kald på justering, ansvar og mod.
Og i bedste fald et skridt tættere på et liv, der hænger mere sammen med den, du er.

fda

Lyst til at arbejde med feedback?

Går du og grubler og tvivler, så tag kontakt og hør mere om, hvordan du blive klogere på dig og din situation.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *